Partner login
Partner login
Totalsikring | Stifter, CEO og partner.

Poul Henrik Nissen

Poul Henrik Nissen har dybe rødder i sikringsbranchen – faktisk er han tredje generation i en familie, der har arbejdet med elinstallationer, alarm og sikkerhed i København gennem flere årtier. Hans farfar grundlagde PH Nissen El installation A/S i Kødbyen, senere videreført af hans far og farbror under navnet Nicofon A/S, som udviklede sig til en landsdækkende virksomhed med over 120 medarbejdere.

I november 2020 ændrede alt sig. Efter en alvorlig trafikulykke, hvor han blev genoplivet to gange, stod det klart for Poul Henrik, at han kun var i live på grund af hurtig og effektiv førstehjælp. Den oplevelse blev vendepunktet – en stærk motivation til at arbejde for, at andre kunne få samme chance i en nødsituation. Visionen var tydelig: at gøre både førstehjælpsudstyr og uddannelse mere tilgængeligt for alle. På den baggrund blev virksomheden 24sikker ApS etableret i 2024.

Poul Henrik har en baggrund som HHX-student fra Niels Brok, har læst jura i tre år på Københavns Universitet og er uddannet sælger hos Satair A/S, hvor han siden blev produktchef. I 1995 tog han springet som iværksætter med Unisec Security, et firma specialiseret i alarmer til private og mindre virksomheder. Efter salget til Telesikring A/S i 2000 fortsatte han med Intersec A/S, hvor han i dag fortsat ejer 50% og arbejder med vagt- og overvågningsløsninger til blandt andet byggepladser og erhverv.

Ved siden af det erhvervsmæssige har Poul Henrik gennemført uddannelser inden for psykoterapi, par- og familieterapi samt coaching.

Han er også far til tre børn – den ældste er allerede sprunget ud som selvstændig inden for filmproduktion.

Udviklet og hosted af: Norsite
crossmenu